Hvem er jeg?

Om mig

Camilla Piculell, 54 år

Jeg er uddannet sygeplejerske i 1999, og sundhedsplejerske i 2013. I 2023 på begyndte jeg uddannelsen til kranio sakral terapeut.

Helt personligt fik jeg lyst til at uddanne mig til kranio sakral terapeut, da jeg gennem mit mangeårige arbejde som sundhedsplejerske, erfarede at mange forældre gennemgik en svær tid med deres barn efter fødslen. Mange forældre oplevede at besøge det etablerede sundhedsvæsen og ikke finde hjælp til deres problemstillinger med barnet der. Det gav mig lysten til at få indsigt i kranio sakral terapien for at kunne tilbyde disse familier en anden mulighed for hjælp.

Heldigvis ser jeg i dag mange børn i min klinik, og jeg er passioneret omkring at hjælpe familierne bedst muligt, både via mine behandlinger men også med min baggrund som sundhedsplejerske som en faglig ballast. Jeg gør mig altid umage med at se hvert barn som noget unikt, og skaber rum og plads til at alle børn er forskellige- det gør jeg ved at være rolig, og nærværende så dit barn får den bedste oplevelse.

Jeg behandler også meget gerne voksne eller gravide i min klinik. Jeg finder det givende at kunne lindre og afhjælpe klienters problematikker. Jeg oplever ofte at folk kommer med en mangeårig smerteproblematik som de har ”lært at leve med”, og som de ikke har kunnet få hjælp til andre steder. Mange oplever heldigvis at få smertelindring efter mine behandlinger.

Når jeg behandler er jeg meget bevidst om at bruge min sundhedsfaglige baggrund til at understøtte et helhedsbillede. Jeg arbejder bevidst med at krop og psyke hænger sammen.

Jeg elsker at fordybe mig og udvikle mig, så jeg opdaterer min viden med kurser, foredrag eller lign., og mødes jævnligt med kolleger for at sparre og øve os sammen.

Jeg har hjemmeklinik i Viborg, i rolige omgivelser, så du kan føle dig tryg og velmødt.

Følg mig på Instagram kraniosakral.camillapiculell

Cv:
2025 Eksamineret kranio Sakral Terapeut
2013- Autoriseret sundhedsplejerske
1999- Autoriseret sygeplejerske
2023- Kurser ved Kst  Akademiet ved Trine Rosenberg:
Kst 1,2,3a, 3B
Ret, ryg og nakke 1, 2,3
Organmassage 1, 2
Børn og KST 1,2
Frossen skulder
Gravide
Supplerende kurser:
2025- Akupunkturskole- smertebehandling
2025- Spædbarnsbehandling Modul 1- Din børnekiropraktor
2025- Cupping kursus, cupping massage og stationær cupping.

Jeg er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske (2013) og har mange års erfaring med at støtte både børn og voksne i deres sundhed, trivsel og velvære.
Jeg har gennemført uddannelsen til Kranio Sakral terapeut (2023-2025), med fokus på spædbørn, gravide og voksne.

I 2025 videreuddanner jeg mig indenfor spædbarnsbehandling og cupping, hvilket giver mig en bred faglig profil med fokus på helhedsorienterede behandlinger af både børn og voksne.
Ved siden af mit arbejde som Kranio sakral terapeut arbejder jeg som sygeplejerske på børneafdelingen, Viborg sygehus.

Book din tid

Tag det første skridt mod ro, balance og velvære.
Du kan nemt og hurtigt booke din behandling online.